Vores B+B dør er åben - men i uge 28 (2017) holder vi ferie, og kan derfor ikke modtage gæster.

Flinterup Bed and Breakfast tilbyder overnatning i dejlige, rolige omgivelser på vores velplacerede ejendom; fra terassen er der udsigt til skoven med de smukkeste farvespil.
 
Vi har indrettet to værelser, hver med eget toilet og bad, og et mindre fælleskøkken, hvor morgenmaden kan nydes.
 
Det er muligt at parkere lige udenfor værelserne, og naturen ligger et par hundrede meter væk i form af Store – og Lille Bøgeskov, ejet af Sorø Akademi, men offentlig tilgængelig, samt Gyrstinge sø med Kilden som et ofte besøgt udflugtsmål.
 
Vores beliggenhed imellem Ringsted og Sorø giver også mange muligheder for udflugter med både historiske og naturskønne oplevelser, men også med gode shopping muligheder, da Ringsted Outlet kan nås på 15 minutter. Får du brug for en forfriskning eller et måltid mad, er der noget for alle slags smagsløg i både Ringsted og Sorø.
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Flinterup Bed and Breakfast.
 
Merete Christensen